Tilskud til nedrivning

Indtil februar 2016 har det været muligt, at sørge om tilskud til nedrivningen af din ejendom. Der er desværre ikke flere ansøgningsrunder.

I både 2014 og 2015 og nu også i 2016 har Randers Kommune haft en nedrivningspulje. Målet med puljen er at forbedre og forskønne det fysiske miljø i landsbyer og landdistrikter inden for Randers Kommune.

Dog er der nogle betingelser for at komme i betragtning til nedrivningen.

  • Din ejendom skal stå tom
  • For beboelsesejendomme gælder, at den skal ligge i et landområde eller i en by med under 3000 indbyggere.
  • Bygningen skal være opført før 1960, skal være væsentligt slidt ned og lide af installationsmangler som fx en tidssvarende opvarmning/ingen wc eller bad)
  • For erhvervsejendomme er det en betingelse, at den ligger i en by med under 3000 indbyggere og, at erhvervet er nedlagt

Ansøgningsfrister i 2016

I 2016 havde Randers Kommune en ansøgningsrunde til en nedrivningspulje. Der var ansøgningsfrist d. 29.02.2016.

Efter ansøgningsfristens udløb vil kommunen, ud fra en konkret vurdering, beslutte om din ejendom kan tilbydes nedrevet. I vurderingen vil der bl.a. blive lagt vægt på, hvor skæmmende og dårlig ejendommen er samt dens afsmittende effekt på omgivelserne. Kommunen vil også lægge vægt på, om nedrivningen af ejendommen kan være med til at færdiggøre forbedringen af et område, samt om ejendommen ligger i et område, hvor der er et lokalt engagement i forhold til at forbedre lokalmiljøet.

 Sagsgang

  • Modtagelse af ansøgning
  • Kommunen vurderer hvilke ejendomme der kan tilbydes nedrevet i den pågældende ansøgningsrunde. Eventuel besigtigelse af ejendommene, hvis nødvendigt.
  • Svar til ansøgere med tilsagn om/afslag på nedrivning
  • Indgåelse af nedrivningsaftale med ejer af ejendommen
  • Ejer fremsender samtykke fra ejendommens panthavere og udlægshavere om nedrivning af ejendommen samt rydder ejendommen
  • Kommunen indhenter tilbud fra nedrivningsfirmaer
  • Ejendommen nedrives.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Trine Tarbensen Skriver via e-mail: frivillignedrivning@randers.dk