Energikrav

Siden 2006 har der været stor fokus på bygningers energiforbrug bl.a. som følge af regeringens strategi om reduktion af energiforbruget i bygninger. Kravet til en bygnings konstruktion er med til at sikre, at en bygnings energiforbrug har et acceptabelt lavt niveau.

40 % af samfundets energiforbrug er bundet i bygninger. Derfor betaler det sig at kigge på boligens energiforbrug - både i forbindelse med bolighandel og i forbindelse med byggeri og vedligehold. Men du skal huske at tænke på indeklimaet, når du tætner og isolerer din bolig.

Derfor har Miljø- og Teknikudvalget besluttet, at der i Randers Kommune vil blive stillet krav om, at der ved alle nybyggerier omfattet af tæthedskravet, kræves dokumentation for, at kravet om lufttæthed er opfyldt.

Denne dokumentation skal fremsendes, før byggeriet tages i brug eller før der udstedes ibrugtagningstilladelse.

Læs Bygningsreglementets krav til bygningers energiforbrug

Energimærkning

Men der er også penge at spare ved almindeligt byggeri - både i nye og gamle bygninger. Her giver energimærkningen først og fremmest et overblik over en boligs energieffektivitet og dermed også, hvor dyr den vil være i varme og el. Mærkningen fortæller om bygningens kvalitet - ikke om, hvordan ejerens/ejernes forbrugsmønster er eller om det er varmt eller koldt klima for tiden. Derudover indeholder energimærkningen konkrete forslag til energibesparende tiltag, der kan forbedre bygningens energieffektivitet.

Energimærket er lovpligtigt i forbindelse med opførelse af nye bygninger, og ved så omfattende ombygninger, at de kan sidestilles med nybyggeri samt ved salg, udlejning m.v. Formålet med energimærkningen er primært at fremme energibesparelser i bygninger.

Få yderligere information om bygningernes energiforbrug og energimærkning her